I lørdags (d 24/2) var vi til Friis' begravelse! Friis blev desværre kun 28 og døde mens han lå og sov i sin seng. Jeg kendte ham gennem Jøns, og har løst mangt en onsdagsquiz sammen med ham. Det kom som et kæmpe chok da jeg fik at vide at han ikke er her længere, og det er utroligt uvirkeligt at en ung frisk mand så pludseligt kan dø. Det får virkelig en til at tænke over livet! Selve begravelsen var en god en af slagsen, og det satte et fint punktum for mange af de tanker der havde været i mit hoved.
Det mest opsigtsvækkende fra mandagen var turen i træningscentret, jeg fik en ordentlig omgang på cross-traineren, og fik brændt en helvedes masse kalorier!
Tirsdag stod på tirsdagsklub på halvvejen! Det var en kanon hyggelig aften med et kæmpe fremmøde! hvilket altid gør dem rigtig gode! Der blev i starten diskuteret alt muligt spændende lige fra nørderier på universiteterne over hvornår man har lyst til at få børn og frem til om det virkeligt er muligt at oparbejde en regning på over 700 kr på en enkelt tirsdag! Men pas på med at spille snyd, det kan man godt blive fuld af!
Min onsdag stod på tømmermænd - big time! faktisk blev jeg først frisk da vi gik til træning, dog var det i et mere adstadigt tempo end mandagen! Men hvorfor gør mine mavemuskler stadig ondt?
Og dagens optur var selvfølgelig da Rockskilde offentligjorde at The mighty Slayer (www.slayer.net) skal spille! Det er et af de fedeste bands overhovedet! og så har de vel nok en af verdens bedste heavy trommeslagere i Dave Lombardo. Udover det så leverer de altid varen live - i hvert fald de to gange jeg har set dem (giants of rock sommeren 05 og i malmø vinteren 06) De bliver formentlig en af den uges mest imødesete koncerter for folk fra lejren! Og det gør det lidt nemmere at sluge at Metallica spiller i Århus selvom deres tourplan havde perfekt plads til en koncert på Orange scene!
Torsdag stod på bandøver og generalforsamling i Polymus (foreningen bag øvelokalet på DTU)
Det var en super fed øver, og da vi formentlig skal spille i DTU's kælderbar inden for en overskuelig fremtid (pt siger rygterne starten af April) så har vi rigtig godt af at øve lidt på settet! Generalforsamlingen gik også godt, jeg blev genvalgt som kasserer og skal derudover også se at få skrevet et referat mens jeg stadig kan huske mere end de noter jeg tog!
Idag har den stået på "S-hus åben" det er et arrangement på DTU hvor vi skal vise øvelokalet frem for interesserede, som mest er nye studerende på DTU! Det gik ligesom sidste år - der var 3 der var interesseret, selvom det formentlig ikke bliver til flere medlemmer af den grund!
Derefter tog vi (Bonanz, kallum og jeg) på Halvvejen da Jøns skulle være bartender indtil kl 5! så det blev lige til et par fadøl inde snuden blev sat mod Valby!
Og hele 3 mennesker der påstod at jeg lugtede af Fernet på trods af at jeg ikke har rørt skidtet siden i tirsdags.....!
Trommer
No comments:
Post a Comment